Ultraløbet Gendarmer stien - 61,5 km.

Lørdag d. 14. juni stod jeg og  godt og vel 250 andre løbere klar til en omgang terrænløb fra Kruså til Sønderborg ad den flotte Gendarmersti, i alt 58 km.

Foto af: Moses Løvstad

Jeg havde inden løbet lagt en meget simpel plan - se hvor langt jeg kunne trække den før tanken løb tør for brændstof, måske ikke en opskrift der står nogen steder som en brillant ide, men en god opskrift til at tømme alle energi depoter og få en god samtale med "bæstet" som alle der løber ultra før eller siden møder på deres ture, hvad enten det er til løb eller træning.
Jeg valgte at lægge ud i et pace på omkring de 4- 4:10 min pr km, lige i skrivende stund ved jeg at det tempo kan jeg holde i ca 40 km i terræn, så tænkte jeg at den sidste tredje del kunne løbes på reserven og gå ned i tempo.
Vi kom afsted i en lille gruppe på fem løbere, efter ca 8 km sker der det, at vi vælger at følge den falske rute og kommer på afveje - nogle lokale knoldsparker havde forinden valgt at fjerne markerings båndet til modsatte retning, så vi løb 1,5 km forkert indtil vi valgte at vende om for at prøve at finde ruten igen. Da vi kom ind på den rigtige rute igen gik det nok lidt for stærkt - ca. 3:40 i pace, men vi kom hurtigt forbi den store gruppe af løbere der enten havde løbet lidt forkert eller var nået at dreje til højre ad den rigtige rute. Så pludselig lå vi i front igen, men syntes godt nok at mine ben kunne mærke den ekstra belastning det var lige at skrue tempoet op og så ikke mindst i den varme - man må jo ikke klager over super lækkert sommervejr men 25 grader fra en skyfri himmel lyder lækkert til en badetur, men hvis man skal løbe langt kunne jeg godt ønske mig lidt lavere temperatur. Så efter ca. 20 km måtte jeg lave en nedjustering i tempo og mål for min sluttid - JEG SKULLE NU BARE IGENNEM! Rimelig drastisk ændring, men mit hoved føltes fuldstændig som det klassiske Primus cover fra albummet Frizzly Fry. Var jeg i gang med en fuldstændig nedsmeltning - det tror jeg nok lige på jeg var :-)




































Efter lidt tid alene kom der løbere op bagfra, hvilke jeg jo godt vidste ville ske eftersom mit tempo nu var skruet ned fra race tempo til søndags hygge tempo. Den gode Claus Bech kom forbi, hvilket jeg faktisk var glad for, ved han har været væk i en længere periode grundet skade, så se ham frisk igen var godt. Jeg fandt nu sammen med en anden løber Christian, det vil dog sige at jeg flere gange lige måtte løbe ind til vandhaner hos de små bondegårde vi løb forbi og tanke vand, men kom alligevel op til ham. Efter 2. depot fik jeg lidt energi i mine dunke og Moses fortalte at jeg nu skulle glæde mig for snart ramte vi de 1,5 km stenstrand samt nogle fede tekniske singeltrack - to ting som jeg sætter pris på, så JA hatten røg hurtigt på selvom overskud og friskhed for længst havde forladt kroppen
Sten stranden var relativ let at løbe på, og jeg fik også løbet mig forbi nogle andre løbere. Efter sten stranden ramte vi et godt tekniske singeltrack, trailsmilet og tempoet røg i top, men desværre vare sådanne spor sjældent længe, så vi løb ud på noget asfalt og mindre grusveje, hvor jeg måtte vente for at løbe over, da der kom en masse motorcykler.

Efter lidt tid alene og med en lille vandoptankning på en campingplads, kom Pia op bag fra, vi fandt sammen i et passende tempo og løb sammen indtil ca 7 km fra mål, derfra tog Pia turen alene i hendes super stabile og gode tempo, og jeg måtte ned og gå på bakkeren - Jeg var nu totalt Frizzly Fry.
Da vi ramte Sønderborg syntes vejen til målet rigtigt lang og kantstenene vi skulle løbe over rigtig høje. Men jeg havde en rigtig fed følelse i kroppen om jeg igen havde gennemført et ultraløb. Da jeg krydset målstegen sagde tiden 5 timer og 29 min og distancen 61, 5 km på mit Garmin ur og jeg endte på en 9. plads.

Inden løbet havde jeg klart forventet en hurtigere tid end de 5 timer og 29 min, ruten så på kortet ikke ud til at være så hård som fx. Fyr til Fyr ruten, som jeg løb på 4 timer og 45 min. Men jeg må indrømme at jeg i mit relative korte løbereliv aldrig har løbet i så bagende hede og dette klart var den ubekendte for mig, som man altid har med ved et Ultraløb. For en ting er sikkert man kan træne meget og målrette. Men når løbet skydes i gang vil der altid dukke ting op som man ikke havde taget med i sin forberedelse - dette er klart noget af det jeg finder så tiltalende ved ultratrailløb.

Overordnet set synes jeg Thure , Moses og co. fik skabt et godt løb på en natur smuk rute, gennem en del af Danmark som jeg personligt ikke kendte så meget til. Rutens beskaffenhed var fin dog kunne jeg personligt  godt ønske mig lige flere tekniske udfordringer,  men for mig blev dette løbs udfordring VARMEN  - og det er jo også fedt at prøve kræfter med.

Foto af: Moses Løvstad. Mit udstyr i tasken, vindjakke, foldekop og mobil

Udstyr jeg brugte under løbet:

Salomon tank top
Salomon EXO twinshort
Salomon Slab Advance skin hydro 5
Skora Core sko
Smartwool tåsokker
Garmin Fenix

Undervejs indtog jeg to GU gels og to drue sukker tabeletter
og drak ca 4 l væske

Danish Sports Academy 

Billede tager af Team Citronmåne.

En dejlig sne beklædt vinterdag deltog jeg i den første udgave af 6. timers løbet i Fruens Plantage, fik løbet 58, 5 km med 3300 højdemeter på de 6 timer og det udløste en præmie som var et gavekort til en Fysiologisk test hos Danish Sports Academy. 

Gavekortet røg op i et skab og gik lidt i glemmebogen. Min træning har som udgangspunkt været struktureret således at jeg har haft fokus på grundtræning - hård, moderat og let samt div. bakke intervaller og bakke spurter. Træningen har på ingen måde været sat i skema med fast struktur og planlagte gentagelser, men mere været baserede på min fornemmelse i benene, kroppen og fødderne samt hvilke løb jeg skulle løbe.
Men her på det sidste har jeg haft lyst til at få sat nogle "tal" på ens fysik samt set ens træning lidt efter for at optimere og forbedre ens præstationer. GAVEKORTET - tænkte jeg! 

Fik kontaktet Danish Sports Academy for en Fysiologisk løbetest og fik en tid. 

Folkene bag Danish Sports Academy, virkede jvf. deres hjemmeside www.danishsportsacademy.dk 

som nogle kompetente folk. så jeg tog derind med en forhåbning om at blive lidt klogere på min fysik. 

Sidste gang jeg var til en ligende en test var da jeg trådte lidt MTB pedal i 2005, det jeg husker fra den test var - MASKEN !!! som tidligere astmatiker har jeg det ikke så godt med  skulle trække vejret igennem en gummimaske, frygten for ikke at kunne få luft !  men for at måle ens maksimale iltoptagelse, så er det vejen man skal gå, og det er egentligt kun ubehageligt lige før man rammer MAX! ved den sidste test - maxtesten.  

Jeg klædte om til mit løbetøj, og var faktisk lidt nervøs for at skulle løbe på en løbebånd, ikke noget jeg normalt plejer at kaste mig ud i.  Jeg havde valgt at tage mine gamle og godt brugte Bikila Fivefingers på, da de var det eneste rene og nok mest egnet sko til et løbebånd jeg har i mit sko arsenal. Jeg  blev grundigt sat ind i testens praktiske forløb og gik i gang med den først test, den sub-maksimale test. 

Praktisk gik den ud på at løbe stabilt i 6 min. på et givent tempo, og efter de seks minutter en lille pause, hvor ens laktat bliver målt - et lille prik i fingeren og en dråbe blod ud på et lille måleapparat, hvorefter man skulle løbe igen i 6  min, nu bare 1 km /t hurtigere end før. Jeg begyndte på 15 km/t og fik tre ture på båndet op til 17 km/t hvor mit laktat niveau steg.

Den anden test var en maksimalt test. Her var udgangspunktet 17 km/t i 2 min hvorefter løbebåndet blev hævet med 2% stigning, hvert 2 min. Jeg kom op på 6% stigning, hvorefter jeg fik "masken"!! - fornemmelsen af ikke at kunne trække vejret ordentligt. Nok egentlig ret logisk da man er oppe i det meget anstrengende område på en BORG skala og kroppen og hoved gisper efter luft, som man ikke føler man kan få igennem en tætsiddende maske. Er dog ret sikker på at man nok godt kunne havde holdt den lidt længere på de 6% stigning, hvis jeg havde prøvet testen før. 

Hvad har jeg fået ud af testen? 

Jeg har fået en "videnskabelig" tilgang til mit løb og derigennem fundet frem til mine svage og stærke sider, således jeg ved hvad jeg skal arbejde med for at kunne præstere bedre til kommende konkurrencer. Et er sikkert jeg skal klart havde lavet en opfølgende test engang i september eller oktober for at se om jeg har rykket på mine fysiske parameter som kunne forbedres. På det tidspunkt vil jeg kende test metoden og jeg vil kunne sammenligne resultater af de to test og få et svar på om jeg har gået rigtigt til min træning. Prisen for en sådan test er 1400 kr. Personligt synes jeg det er mange penge, men omvendt synes jeg at man få en stor indsigt i ens fysiske kapacitet, og mange løbere, mig selv incl. bruger raskt væk samme beløb på div. løbegadgets 

Så jeg kan klart anbefale en tur i testens tegn og op på løbebåndet for at finde ens fysisk kapasitet. Danish Sports Academy  kan i den forbindelse klart anbefales, men jeg ved også at der finders mange andre kompetente folk derude der også driver lignede testcenter, så find evt  et i dit nær område.

UD racevest

ULTIMATE DIRECTION AK racevest. 

En video beskrivelse af min ULTIMATE DIRECTION racevest.

Vægten
på tasken i str. S/M uden flasker er 171 og med to tomme flasker lander
vægten på 342 gram, skal man skære vægten helt ind til benet så skal
der soft flasker til! Med to Salomon 500 ml. soft flasker lander vægten
på 213 gram!! 

SKORA core - Trailglove i en liret udgave!! 

Jeg har nu i en længere periode har fornøjelsen af at løbe i et par Skora Core, og det har bestemt været en fornøjelse og er det stadig.
Det første jeg lagde mærke til da hoppede i skoen, var hvorledes skind overdelen på skoen bare folder sig efter sig om ens fod, virkelig lækker fornemmelse og efterlod én med indtrykket af en sko, der bare kunne løbe til verdens ende uden problemer.

Skoens sål er yderes fleksibel og følger fodens bevægelser, Ifølge Skoras hjemmeside er højden på sålen 8 mm  (11 mm med indlægssål) og med zero drop. Materialet sålen er lavet af, er en type EVA skum, som de kalder IBR (Injection Blown Rubber). Højden kan jeg ikke vurdere om er 8 eller 11 mm, men en ting er sikkert jeg synes at skoen efterlader én med indtrykket af at have kontakt til underlaget man løber på, hvilket er et krav for mig til at vælge en løbesko.


Sålens materiale føles på ingen måder som om det er lavet af EVA skum, det er hårdt og alligevel eftergivende samt letter end en sål fra fx. Vivobarefoot. Holdbarheden af sålen syntes jeg faktisk er ret overraskende, da jeg har løbet en hel del km i dem samt brugt dem til at gå med til hverdag og alligevel er der ikke nævneværdigt slidtage på sålen.

Vægten for en sko i størrelse 40 presser min elektronisk køkkenvægt op på 204 gram, fin vægt eftersom der er anvendt gedeskind til overdelen, nok ikke det letteste materiale valg, men klart et af de mere lækre af slagsen! Personligt har jeg ikke oplevede at skoen blev for varm at løbe i - løber altid med Uld sokker enten Teko, Smartwool eller Ashmei. Tværtimod gør skindet at overdelen smyger sig om ens fod og virker utrolig lækker at løbe og gå i. De fleste har jo nok oplevede at ens sko begynder at lugte lidt grimt efter nogle måneders brug, men jeg ved ikke hvad Skora har gjort ved skoen, men skoen lugte ikke! 

Hvis du skal ud og have et par Skora, så prøv dem først, da de er meget store i størrelsen, personligt bruger jeg 41 ved Vivobarefoot og 42 ved INOV 8, 42 ved Merrell og str 40 ved Skora, så de er store i størrelsen i forhold til andre skomærker.

Jeg nævnte i overskriften at der var tale om en liret udgave af Trailglove fra Merrell  (en sko som jeg bl.a. i 2012 Løb Hammer Trail 50 miles i) For begge sko er, som jeg ser det, lavet til tørt underlag og har stort set samme greb i underlaget - ikke specielt meget, hvis terrænet viser tænder! Pasformen i forfoden er stort set ens, der er masser af plads til ens fødder. Men Skora skoen sidder bare betydelig bedre på min fod, ikke at Trailglove sidder dårligt, men som før nævnt - gedeskindet gøre bare en forskel til den positive side - det er rent lir og lækkert at løbe i!!

Skulle jeg vælge en Skora til et langt bjergløb, så bliver det først når de kommer med en mere grov sål, hvor der er mere greb i sålens mønster. Man kunne nok godt løbe langt i den, men jeg ville nødigt give den fuld smæk ned ad et bjerg med så lidt knop under fødderne. Her vil jeg heller gå med livrem og seler og have masser af greb i sålen, således at jeg ved at jeg kan bremse og styre mit nedløb.
Så Skora: kom så med en Skora Hardcore model, med samme overdel i gedeskind og en ordentlig grov profil på sålen!!

Skoens pris kan nok fra holde nogle  personer at købe den, set til 1100 kr dog kan den købes hos NaturligFod til 900. Til oplysning kan jeg sige at jeg fik mine til 750 kr, hvilket jeg synes er en fin pris for denne sko.

SALOMON TRAILTOUR Hvalsø d 25 maj 2014

SALOMON TRAILTOUR d. 25. maj 2014

I dag var jeg med familien på en lille skovtur, hvor det nu var Vibekes tur til at prøve kræfter med trailløb. Jeg havde taget min GoPro kamera med og det kom der denne video ud af.

Kender du det at man ikke lige gider løbe 160 km .....

For mit vedkommende blev dette års Hammer Trail, en lidt speciel oplevelse. Jeg måtte stoppe kort inden i det 160 km lange løb, ikke på grund af skade, manglende energi eller dårlig mave, men simpelhen fordi jeg manglede gnisten til at forsætte med at løbe, en meget speciel oplevelse, når man ellers i det daglige sætter en pris på at kunne løbe langt i fedt terræn., samt føler sig i rigtig god fysisk form lige pt.

For ingen tvivl om at Hammer Trail ruten var godt skruet sammen til dette års udgave, og igennem de to forrige år, hvor jeg også har løbet 50 miles version, kan man se at Tejn IF, virkelig har gjort meget for at forbedre ruten år efter år, ved at finde nye listige spor. Personligt synes jeg dette er rigtigt godt selvom man ikke helt kan sammenligne sine tider med tidligere Hammer Trail udgaver, men hul i det, det handler om at vi løbere får en så fed og udfordrende rute som muligt.

Men hvis ruten var god og udfordrende, hvorfor så stoppe kun 35 km efter start ?

Svaret ligger klart i mine forberedelser til dette løb. Planen var faktisk ikke at løbe Hammer trail i år, men derimod Transvulcania. på den Canarisk ø La Palma, med tre af mine gode løbevenner - Morten Schrøder, Jesper Halvorsen og Leon Skriver. Men ved vores planlægning af dette løb i begyndelsen af februar fandt vi ud af, at vi var for sent ude til at få nogle flyafgang der var korter end et døgn. Personligt har jeg ikke noget mod at flyve, men at bruge 30 timer i transport for at komme frem til øen samt tilsvarende tid for at komme hjem igen, gav udfaldet at jeg valgte at blive hjemme, da jeg ikke  havde oseaner af ferie, som jeg kunne bruge af.

Som de fleste der løber ultratrail ved, så går man jo straks igang igen med at finde et nyt løb. Jeg overvejede Trans Gran Canaria! Samme område som Trans Vulcania, direkte flytid derned på 5 ½ time, WOW det hopper jeg på, men så ind fra siden kom Henrik Leth Jørgensen, men en opdatering på FaceBook om et løb i det nordlige Sverige, dette løb blev afholdt  i midten af juli, hvor jeg vidste jeg havde ferie, så jeg spurgte Vibeke om jeg skulle droppe de "varme" løb og derimod lave en familie tur til Lapland med en indlagt løbetur på 100 km - Sweden Sky Race. Det blev planen og vi fik hurtigt bookede hotel og fly, så vi vidste at vi havde styr på det hele til vores sommerferie tur.

Men når man så har helt styr på sin plan for 2014, med følgende fem løb
Fruens Plantage 6 timers løb
Fyr til Fyr
Gendarmerstien
Sweden Sky Race
Trailman 50 miles

Syntes jeg at der manglede et løb i maj måned, så jeg undersøgte Hammer Trail samt muligheden for at komme til Bornholm med  færgen fra Køge til Rønne, og fandt ud af, at jeg kunne få en billig billet, der passede perfekt med tidspunkterne til løbet - så var spørgsmålet skulle det være 50 eller 100 miles, de to andre distancer var udsolgt, og efter to i træk med 50 miles tænkte jeg at det var på tide at prøve en 100 miles, vidste at jeg kunne løbe en 50 miles, men en 100 miles ville være det længste jeg nogensinde havde løbet, hvis jeg gennemførte løbet, hvilket jeg regnet med jeg ville!

Starten gik klokken 12  fredag d. 2. maj og jeg var helt parat - gode ben, nye sko, det blå Salomon tøj  og vejret var intet mindre end fantastisk -hvad kunne gå galt :-) Vi skulle starte med at løbe to korte "start runder"  rundt om Hammer sø samt et lille smut op over sporene ved  Opal søen . Det  gik godt. Andreas Carlsen og jeg lagde os i spidsen fra begyndelsen af. Det foregik i et anstændig tempo, jeg havde indstillede mit Garmin Fenix til Ultratrack så den kun opdaterede en gang hvert minut istedet for hvert sekund, som jeg normalt løber med. Så tempoet holdt jeg ikke øje med, men mere følelsen i kroppen, og letheden i ben/fødder - det gik let og smertefrit de to runder.
Da jeg løb ud på den rigtige Hammer Trail runde, var min strategi bare at holde et anstændigt tempo den første runde og se anden runde an, når den meldte sin ankomst, og derefter lade løbe udvikle sig efter ens dagsform.
Det gik overalt forventning, ruten var meget let at løbe og de nye stykke i Vang var virkelig i top klasse. Da jeg ramte Hammerknuden meldte den hård og brutale del af  Hammer Trail ruten, syntes egentlig også denne del blev løbet med overskud - løb de fleste bakker og nedad fik den bare frit løb. Da jeg kom rundt efter 1. runden, lavede jeg et langsomt depot, hvor jeg fumlede lidt med låget til mine softflasker og ikke mindst kanderne med vand og energidrik og egentlig havde jeg her mest lyst til at gå i baren og drikke og spise, ikke fordi jeg var specifik sulten, havde faktisk på første runde spist en GU gels og fire CLIFF shotblocks, så var helt ovenpå med energi, men mere fordi der var en lille gut i "kommando centralen ", der sagde, at det nok ikke var idag Kenneth Kofod skulle ud på den helt lange distance, jeg valgte selvfølgelig at ignorere denne lille gut og løb glad afsted igen, og nået lige at hilse på Andreas, der var på vej ind i depot. Men da jeg løb op og ned af de tre opløb til Hammer fyr slog det mig at det seriøst ikke var idag jeg skulle løbe langt, følte at jeg var gået igang med en omgang bakkeintervaller på Åsen, hvor man også løber op og ned af de samme skrænter for at jage højdemeter til bentøjet. Jeg fik slået "race mode" på igen og løb videre og forsøgte at se frem til Vang og de fede spor derude, men da jeg løb ned til Hammer havn, kunne jeg mærke at det ville være tosset at løbe videre - jeg gad simpelhen ikke at løbe så langt i dag!! Speciel følelse når man ellers elsker at løbe langt i flot og udfordrende natur! Men hele optakten til løbet havde klart ikke været god nok og jeg var mental ikke klart nok til at forsætte og tæske min krop i stumper og stykker.
Så  beklager Kim og Jakob og resten af Tejn der elles havde lavet så godt et arrangement  - men "kommando centralen" havde talt - DROP DET KOFOD!!!  Så jeg gik stille og roligt op ad asfalt bakken til målområdet og forsøgte lige at ringe til Vibeke og fortælle hende at jeg ikke løb løbet færdigt, da jeg på ingen måde havde hovedet med mig i dag til så lang en tur.

Spørger jeg mig selv om jeg har fået noget ud af løbet, er svaret klart ja! - og denne viden ved jeg vil blive brugt til fremtidige løb :-)

 Tre dele -  en enhed

Under dagens lange grundtrænings tur, kom tankeren hen på det tøj jeg løb i på turen: Salomon S-LAB exo zip tee med tilhørende S- LAB exo twinskin shorts samt S-LAB advanced SKIN HYDRO 5

For et lille stykke tid siden, var jeg så heldig at få sådan et sæt bestående af de tre ovennævnte dele. Det første jeg lagde mærke til da jeg hoppede i trøjen var at den sad meget tæt på kroppen, bukserne  have ligeledes en meget tætsiddende inder buks med en løs shorts uden på - iført tøjet så man meget race parat ud :-)
I forhold til tidligere udgaver af denne opsætning havde Salomon virkelig funder frem til at skære af vægten, på både trøjen og ikke mindst bukserne - de tidligere bukser var meget tunge.
Den første tur jeg løb i sætte var uden tasken på, hvilket fik mig til at føle mig som en cykelrytter uden cykel! Med så tætsiddende en trøje på, tænkte jeg, at jeg heller måtte skrue op for tempoet :-) Efterfølgende tog jeg en tur ud i Salomon Store og købe en matchen blå singlet, der havde et mere løstsiddende snit. Dette setup synes jeg er super til de korter ture uden taske og div. udstyr og efterlader en med et mere "løst udtryk", hvilket jeg godt kan lide på mine hverdagsture.

Men på dagens lange grundtræningstur - 38 km på de lokale spor ved Vallø og Strøby Egede, kom jeg pludselig på den tanke, at dette sæt i og for sig, var lavet som en enhed, bestående af tre dele. Tasken der er lavet som en vest og sidder tæt på kroppen, passer perfekt på S-LAB trøjen  og efterlader intet overflødigt stof, der kan dingle i modvinden, eller evt. medvirke til gnid sår, desuden bliver det også let at tage en lille let regnjakke ud over både taske og trøje, hvis det skulle blive nødvendigt, qua det tætte snit. På ryggen af trøjen er der det klassiske Salomon EXO mønster, jeg fornemmer dette får tasken til at blive på sin plads og ikke danser rundt, hvis der er vægt i taskens store rum.
Tasken er virkelig gennemført på detalje plan, med en masse lækre og brugbare lommer, de medfølgende soft flasker er ligeledes en lille genistreg - Lav vægt, let at drikke af, let at få fyldt op og ikke mindst lyden af vand der skvulper rundt er helt væk - DEJLIGT :-)
Shortsene har en høj elastikbånd der går lidt op på maven, dette bånd er på den nye udgave udstyrede med små lommer hele vejen rundt - evt. til energi eller sine værdigenstande. Dette bånd er også med at til at holde shortsene på sin plads, således at de ikke ryger ned, når det går stærkt nedad. De løse ydreshorts synes jeg personligt er en fed detalje, det er ekstra vægt! Men denne ekstra vægt vil jeg gerne have for et mere løst udtryk lige netop her, således at det hele ikke ser så stramt ud :-) Desuden er dette bånd også med til at sætte en stopper for trøjen, der godt kan krybe lidt op ved løb, men aldrig så meget så man laver den frække med lidt bart maveskin ;-)  

Men jeg kunne ikke lade være med at tænke på hvordan fremtidens Salomon trøjer og tasker kommer til at se ud! Et lille hint fik jeg dog fra  Moses aka. Trailløberen der via sit arbejde i Salomon  var  en tur forbi Salomons hovedsædet for nydeligt, for at se på de nye produkter, der kommer i handlen om et stykke tid - og det ser bestemt spændende ud!!
Men jeg tænker at Salomon på et tidspunkt i fremtiden vil laver en fuld integrerede trøje/vest med lommer til dunke på fronten samt lommer bagpå ( som det kendes fra cykeltrøjer) til div. udstyr.
Eller måske endnu mere vildt  - De laver en fantomdragt, hvor shorts, trøje og taske er ud i et ..... men hvem ved - VI SER TIDEN AN ... og i mellemtiden løber vi nogle fede tur i naturen og drømmer os ud i de vilde løbeeventyre - med fantomdragt eller ej :-)

Trail Freak!!

Trail Freak er Vivobarefoot's nye skud på deres Trailsko stamme.

Hvordan er så den nye i forhold til de gamle modeller - Neo Trail og Breatho.

Neo trail blev for mit vedkommende et rigtigt godt bekendtskab, da jeg først gang løb i dem. Super sko med en dejlig pasform og sad rigtigt godt på foden selv ved nedløb med høj hastighed, desuden var der godt greb i underlaget når det blev løst og mudret. Dog havde bunden ikke den selvrensende egenskab, der kendetegnet et godt mudderdæk fra MTB verden, så ved rigtig sejt og meget mudder bliver skoen som et slick dæk med intet greb og er pakket helt tæt med mudder. Men ved sådanne underlag, kan man kun anbefale BareGrib 200 fra Inov8.

Jeg fandt også hurtigt ud af at Neo Trail ikke var speciel god til at dræne vand, der var komme i skoen ved passager i vandløb. Meshforet er meget tætvævet og behandlet med en imprægnering således at overdelen er vandafvisende.

Så da Vivobarefoot lancerede deres efterfølger til Neo Trail - Breatho. Skyndte jeg mig at få fat i et par. Det første jeg lagde mærke til på Breathoen var at skoen ikke greb ligså højt om foden som NeoTrail - man bemærkede hurtigt den meget løser fornemmelse i skoen end ved forgængeren, men tilgengæld havde Vivobarefoot fået løst problemet med dræning af vand samt øget skoens åndbarhed ved at ændre meshfor, til et noget mere åndbart. Klart en forbedring, eneste lille hage ved skoen var at den kunne føles, som om den ikke sad særlig godt fast på ens fod, pga det lave instep i skoen. Men på trods af det blev det netop den sko jeg valgte til mange af mine Ultra tailløb i 2013 - Fyr til Fyr 60 km, Hammer Trail 50 miles, Zugspitze Ultratrail 100 km samt Molsruten 60 km, og på ingen af løbene fortrød jeg mit skovalg.

Så da Vivobarefoot kom med deres nye Trail Freak, måtte jeg jo prøve den. Så her kommer den hurtige dom efter kun nogle få ture i den - Sådan skal den jo skære!! , Skoen sidder meget bedre på foden end en Breatho, næsten som en NeoTrail, den er blevet letter end Breatho, som var letter end den første NeoTrail. Noget som man bemærker når det går op ad - lettet sko er bare bedre opad, og ved tekniske nedløb er man ikke oveladt til tvivl om skoen bliver på ens fod, for den sidder hvor den skal og efterlader en med følelsen af at man har den fulde kontrol og bare kan give los nedad.

Bunden har Vivobarefoot ikke ændret på, hvilket i og for sig er OK da det er en god bund der virker på næsten alle underlag, bare ikke meget mudret spor.

Så TrailFreak kan klart anbefales, hvis man er til flade trailsko uden EVA bund. Er ret sikker på at den bliver min makker på året kommende udfordringer - HammerTrail 100 m, Gendarmer Stien, Sweden 24Skyrace samt Trailman 50 miles. 

Ultraløbet Fyr til Fyr version 2.0

Ultraløbet Fyr til Fyr version 2.0

Sidste år ved samme tid ( beg. af april) stod 100 ultra trailløbere incl. undertegnet parat til at løbe fra Dueoddes fyr til Hammer fyr i alt 59 km i blandet terræn med hovedvægt på gode spor og enkelte kilometer på asfalt.

Men i år stod der næsten tre gange så mange løbere ved start linjen! Vildt at opleve så stor tilgang til løbet - fedt!

   

Mit mål for løbet var at løbe under 5 timer og derved slå min tid fra sidste år. Jeg vidste at min form var bedre end sidste år, så målet virkede inde for rækkevidde, et hurtigt kig ned ad startlisten afslørede nogle gode løbere, hvoraf en af dem vidste jeg fra tidligere løb, var en hurtig herre, og  der skulle grave dybt, hvis jeg igen i år skulle vinde løbet.

Startskudet lød og jeg havde i forvejen lige fundet den hurtigst vej  ned til stranden, således at jeg ikke lavet samme fejl som sidste år, hvor jeg troede, at den hurtigst vej var  lige ud, når man kom op over den første lille sand bakke.

Da vi ramte stranden tog Jesper teten og skruede op for tempoet, jeg valgte at holde mit eget tempo, da jeg vidste, at vi skulle ud på nogle  teknisk  sten stykker ved Nexø, så  jeg tænkte at her kunne jeg lukke hullet op til Jesper. Da vi kom til Nexø skete noget af det værst tænkelige for en ultraløbere -ondt i maven! Så da jeg ramte de tekniske spor efter  Nexø måtte jeg sætte tempoet ned og vinke helt farvel til en yderest velløbene Jesper Noer. Herfra gik det ellers på gode spor til Årsdale, hvilket desværre blev overskygget af dårlig fornemmelse i maven, men  tog lige kontakt til chefen og fik at vide jeg bare skulle samle fokus og komme afsted mave problemer eller ej . Da jeg løb ind i Svaneke, hvor det første depot lå, havde jeg stadig alle mine fire GU gels, som jeg havde taget med i min taske og jeg mærkede lige på mine nye Salomon soft flasker, og kunne hurtigt konkludere at jeg godt kunne klare mig med væske til andet depot i Gudhjem, så jeg løb lige igennem første depot og forsøgte at glemme smerten i min mave, og bare fokuser på at få fødderne til at flytte sig så hurtigt som overhoved muligt, desuden lykkes det også at indtage en gel efter depot nr. et.

Det er som bekendt ikke let at indtage energi, når man har mave problemer, men vidste bare at det var nødvendigt, hvis jeg skulle komme igennem, så ned røg en GU gel.  Lige inden jeg løb ind i depotet i Gudhjem, var det som om at førerbunkeren havde fået overbevist min mave, at den skulle opføre sig ordentligt. Jeg fik fyldt mine tomme soft flasker og drak to kopper cola og så ellers afsted -  ud på de sidste 20 km!

 Jeg kunne nok godt regne ud, at mit energi og væske indtag ikke var lige efter bogen, 1l vand og 1 gel på 39 km terræn løb, men skidt med det, nu var jeg kommet 2/3 igennem løbet på næsten ingen ting og tanken om de kommende spor fra Gudhjem til Hammer knuden fik  løbesmilet frem på mine læber, uagtet om der var energi nok til resten af turen eller ej. Denne del af ruten indeholder nogle gode knolde og ikke mindst  nogle af løbets smukkeste passager.

Ved 42 km så jeg på mit ur for at tjekke om jeg ville nå mit mål, sidste år løb jeg denne distance på 3:27 men i år viste mit ur 3:03 -" YES Kofod"  du slå din egen tid fra sidste år!  Vidste godt der var 17 km endnu så jeg tog den anden og sidst gel for at få lidt energi. Da jeg løb ind Allinge var jeg nok godt klar over at Jesper var kommet i mål, men at skulle løbe fra en så god løbere på en dag , hvor ens energi indtag på ingen måder spillede max ville klart havde været utopi. Jeg valgt at skrue helt ned for tempoet og lunte afsted i et stille tempo, jeg ville nå mit mål om at slå min tid fra sidste år.

 Da jeg løb/gik op ad løbet sidste stigning blev jeg helt glad i låget over at være tilbage på Hammerknuden - Det var fedt igen at løbe og gennemføre et langt løb på Bornholm, må  indrømme at lige præcist Bornholm og især det nordlige Bornholm har været med til at give én så mange uforglemmelige løbe oplevelser igennem de sidste tre år, hvor jeg har løbet ultra trailløb og har  klart været med til at forme den løber jeg er i dag.

Fyr til Fyr 2014 blev overordnet set et godt løb for mig - Jeg slog min tid med 20 min fra sidste år, selv med en seriøs mavekrise under løbet, ruten var igen super flot og afvekslende, så man på intet tidspunkt gik i tomgang, desuden var det også fedt, at opleve så mange løbere til et ultra trailløb og så mange der sikkert er taget hjem fra Bornholm med følelsen af at havde overvundet nogle fysiske og psykisk grænser.

Mit udstyr til løbet:

Jeg skulle selvfølgelig lige afprøve en ny sko til løbet. MERRELL  ascend glove. Desværre levede den slet ikke op til min tro følgesvend Vivobarefoot Breatho, men så lærte jeg det 😊 

Shorts: Salomon S lab exo skin. Super let shorts der bare virkede som den skulle.

T-shirts: -Salomon Slab exo skin. Rigtig lækker løbetrøje der sidder helt tæt så det er intet der slasker efter en.

Undertrøje. CEP langærmet svedundertrøje. Meget let og meget komfortabel trøje.

CEP læg sleevs - det virker bare på de lange løb, fik på intet tidspunkt kramper i læggene.

Sokke: smartwool tåsokker, der efter løbet var slidt ned - havde dog løbet Zugspitze i 2013

Tasken: Salomon hydro 5 Slab med soft flasker. Er blevet meget glad for taskens komfort og dens mange fede og gennemtænkte detaljer, desuden er soft flaskerne virkelig gode at anvender under løb, da de er placerede således at man kan drikke af dem uden at skulle tage dem op.    

Ur: Garmin Fenix               

Lille video der viser nogle af de lokale spor, som jeg træner en del på. Det er Vallø slotspark og tilhørende skove, hvor der er gode muligheder for at løbe intervaller samt lange og korte tempoture.

Velkommen til Kofods trailrun

Velkommen til Kofod's trailrun

Dette er en løbeblog, med fokus på ultratrailløb samt de projekter jeg løber rundt og arbejder med, det gælder selvfølgelig både test af forskelligt udstyr og forskellige tilgange til træning.

Som udgangspunk kan jeg oplyse, at jeg er tilhænger af så minimalistisk fodbeklædning som muligt, således at jeg kan mærke jorden, jeg løber på og derigennem opnå mere fart og fornemmelse for underlaget, og ikke mindst få de fedeste løbeeventyr, som der er i naturens udfordringer. Jeg må erkende, at jeg er et konkurrence menneske, men synes at trailløb og især ultratrail klart er mere et løbeeventyr man udfordre sig selv med, for dels  at se hvor ens fysisk og psykisk grænser går samt at opleve den rå og smukke natur.


Mit løbe CV

 2009
Dette var året hvor jeg løb mit første flade landevejs maraton, i tiden 3 timer og 11 min.  Det var Københavns maraton. Det var ikke nogen succes da, jeg måtte gå i mål de sidste seks kilometer, da min hoftebøjer ikke ville som jeg ville .... løbe!!

Efterfølgende tænkte jeg meget over løb, nu havde jeg de sidste 10 år kørt MTB uden nogen skader, så  hopper jeg i løbeskoene og vupti  så var jeg skadet -  Hvad sker der tænkte jeg!
Fandt ud af at jeg havde motoren til at løbe en god maraton tid ( holdt et pace på 4:00 indtil 30 km) men min krop var på ingen måder parat til at løbe og ikke mindst løbe i så lang tid, normalt var det ikke et problem at cykle hårdt i tre timer, men løb er noget helt andet end cykling. ... det lærte jeg på den hårde måde :-)
Jeg tog en lang pause og efterfølgende begyndte jeg roligt op igen og løb nogle små cross løb i pigsko, pludselig oplevede jeg det som jeg altid havde elsket ved MTB sporten - at være og dyrke idræt i naturen. Men desværre er der kun cross løb i vinter halvåret, så da foråret meldte sin ankomst, så stoppede de gode cross løb, og hvad gøre man så ? - man ser sig om og begynder at løbe i det terræn som man trænet i op til cross løbene og pludselig fandt jeg ud af at jeg løb trail, og det kan man så sige at jeg har gjort siden.

2010 
Vandt kort cross duoathlon i Helsingør- 3 km crossløb 12km MTB og 3 km crossløb

Vandt Villa Galina 10,1 km i skov i tiden 37:17 

2011
6 timers løb i Albertslund, stoppede efter 5 timer på 60 km. Målet var at løbe 60 km i fivefingers

2012 
Hammer trail 50 miles. Kom ind på en 3. plads i tiden 9 timer og 6 min. løb i Merrell Trailglove

Skovmaraton i Hvalsø - 42 km i skov blev nr. 5 i tiden 3 timer og 9 min. Løb i Fivefingers Spryidon

2013 

Vandt ultraløbet Fyr til Fyr - 60 km trailløb på Bornholm  i tiden 5 timer og 6 min. løb i Vivobarefoot Breatho

Vandt Hammer trail 50 miles ( 85 km da jeg fik løbet 5 km forkert + en tid straf på 10 min) i tiden 8 timer og 56 min. Fik løbet de 50 miles på 8 timer og 25 min. jvf mit Garmin ur. Løb i Vivobarefoot Breatho

Nummer 39 til Zugspitze Ultratrail 100 km med 5500 højdemeter i tiden 14 timer og 48 min. Løb i mine Vivobarefoot Breatho

Nummer 8 til Ultraløbet Molsruten. 60 km i let terræn i tiden 4 timer og 36 min. løb i Vivobarefoot  Breatho