Ultraløbet Gendarmer stien - 61,5 km.
Lørdag d. 14. juni stod jeg og godt og vel 250 andre løbere klar til en omgang terrænløb fra Kruså til Sønderborg ad den flotte Gendarmersti, i alt 58 km.
Foto af: Moses Løvstad |
Jeg havde inden løbet lagt en meget simpel plan - se hvor langt jeg kunne trække den før tanken løb tør for brændstof, måske ikke en opskrift der står nogen steder som en brillant ide, men en god opskrift til at tømme alle energi depoter og få en god samtale med "bæstet" som alle der løber ultra før eller siden møder på deres ture, hvad enten det er til løb eller træning.
Jeg valgte at lægge ud i et pace på omkring de 4- 4:10 min pr km, lige i skrivende stund ved jeg at det tempo kan jeg holde i ca 40 km i terræn, så tænkte jeg at den sidste tredje del kunne løbes på reserven og gå ned i tempo.
Vi kom afsted i en lille gruppe på fem løbere, efter ca 8 km sker der det, at vi vælger at følge den falske rute og kommer på afveje - nogle lokale knoldsparker havde forinden valgt at fjerne markerings båndet til modsatte retning, så vi løb 1,5 km forkert indtil vi valgte at vende om for at prøve at finde ruten igen. Da vi kom ind på den rigtige rute igen gik det nok lidt for stærkt - ca. 3:40 i pace, men vi kom hurtigt forbi den store gruppe af løbere der enten havde løbet lidt forkert eller var nået at dreje til højre ad den rigtige rute. Så pludselig lå vi i front igen, men syntes godt nok at mine ben kunne mærke den ekstra belastning det var lige at skrue tempoet op og så ikke mindst i den varme - man må jo ikke klager over super lækkert sommervejr men 25 grader fra en skyfri himmel lyder lækkert til en badetur, men hvis man skal løbe langt kunne jeg godt ønske mig lidt lavere temperatur. Så efter ca. 20 km måtte jeg lave en nedjustering i tempo og mål for min sluttid - JEG SKULLE NU BARE IGENNEM! Rimelig drastisk ændring, men mit hoved føltes fuldstændig som det klassiske Primus cover fra albummet Frizzly Fry. Var jeg i gang med en fuldstændig nedsmeltning - det tror jeg nok lige på jeg var :-)
Efter lidt tid alene kom der løbere op bagfra, hvilke jeg jo godt vidste ville ske eftersom mit tempo nu var skruet ned fra race tempo til søndags hygge tempo. Den gode Claus Bech kom forbi, hvilket jeg faktisk var glad for, ved han har været væk i en længere periode grundet skade, så se ham frisk igen var godt. Jeg fandt nu sammen med en anden løber Christian, det vil dog sige at jeg flere gange lige måtte løbe ind til vandhaner hos de små bondegårde vi løb forbi og tanke vand, men kom alligevel op til ham. Efter 2. depot fik jeg lidt energi i mine dunke og Moses fortalte at jeg nu skulle glæde mig for snart ramte vi de 1,5 km stenstrand samt nogle fede tekniske singeltrack - to ting som jeg sætter pris på, så JA hatten røg hurtigt på selvom overskud og friskhed for længst havde forladt kroppen
Sten stranden var relativ let at løbe på, og jeg fik også løbet mig forbi nogle andre løbere. Efter sten stranden ramte vi et godt tekniske singeltrack, trailsmilet og tempoet røg i top, men desværre vare sådanne spor sjældent længe, så vi løb ud på noget asfalt og mindre grusveje, hvor jeg måtte vente for at løbe over, da der kom en masse motorcykler.
Efter lidt tid alene og med en lille vandoptankning på en campingplads, kom Pia op bag fra, vi fandt sammen i et passende tempo og løb sammen indtil ca 7 km fra mål, derfra tog Pia turen alene i hendes super stabile og gode tempo, og jeg måtte ned og gå på bakkeren - Jeg var nu totalt Frizzly Fry.
Da vi ramte Sønderborg syntes vejen til målet rigtigt lang og kantstenene vi skulle løbe over rigtig høje. Men jeg havde en rigtig fed følelse i kroppen om jeg igen havde gennemført et ultraløb. Da jeg krydset målstegen sagde tiden 5 timer og 29 min og distancen 61, 5 km på mit Garmin ur og jeg endte på en 9. plads.
Inden løbet havde jeg klart forventet en hurtigere tid end de 5 timer og 29 min, ruten så på kortet ikke ud til at være så hård som fx. Fyr til Fyr ruten, som jeg løb på 4 timer og 45 min. Men jeg må indrømme at jeg i mit relative korte løbereliv aldrig har løbet i så bagende hede og dette klart var den ubekendte for mig, som man altid har med ved et Ultraløb. For en ting er sikkert man kan træne meget og målrette. Men når løbet skydes i gang vil der altid dukke ting op som man ikke havde taget med i sin forberedelse - dette er klart noget af det jeg finder så tiltalende ved ultratrailløb.
Overordnet set synes jeg Thure , Moses og co. fik skabt et godt løb på en natur smuk rute, gennem en del af Danmark som jeg personligt ikke kendte så meget til. Rutens beskaffenhed var fin dog kunne jeg personligt godt ønske mig lige flere tekniske udfordringer, men for mig blev dette løbs udfordring VARMEN - og det er jo også fedt at prøve kræfter med.
Foto af: Moses Løvstad. Mit udstyr i tasken, vindjakke, foldekop og mobil |
Udstyr jeg brugte under løbet:
Salomon tank top
Salomon EXO twinshort
Salomon Slab Advance skin hydro 5
Skora Core sko
Smartwool tåsokker
Garmin Fenix
Undervejs indtog jeg to GU gels og to drue sukker tabeletter
og drak ca 4 l væske