mandag den 12. maj 2014

Kender du det at man ikke lige gider løbe 160 km .....

For mit vedkommende blev dette års Hammer Trail, en lidt speciel oplevelse. Jeg måtte stoppe kort inden i det 160 km lange løb, ikke på grund af skade, manglende energi eller dårlig mave, men simpelhen fordi jeg manglede gnisten til at forsætte med at løbe, en meget speciel oplevelse, når man ellers i det daglige sætter en pris på at kunne løbe langt i fedt terræn., samt føler sig i rigtig god fysisk form lige pt.

For ingen tvivl om at Hammer Trail ruten var godt skruet sammen til dette års udgave, og igennem de to forrige år, hvor jeg også har løbet 50 miles version, kan man se at Tejn IF, virkelig har gjort meget for at forbedre ruten år efter år, ved at finde nye listige spor. Personligt synes jeg dette er rigtigt godt selvom man ikke helt kan sammenligne sine tider med tidligere Hammer Trail udgaver, men hul i det, det handler om at vi løbere får en så fed og udfordrende rute som muligt.

Men hvis ruten var god og udfordrende, hvorfor så stoppe kun 35 km efter start ?

Svaret ligger klart i mine forberedelser til dette løb. Planen var faktisk ikke at løbe Hammer trail i år, men derimod Transvulcania. på den Canarisk ø La Palma, med tre af mine gode løbevenner - Morten Schrøder, Jesper Halvorsen og Leon Skriver. Men ved vores planlægning af dette løb i begyndelsen af februar fandt vi ud af, at vi var for sent ude til at få nogle flyafgang der var korter end et døgn. Personligt har jeg ikke noget mod at flyve, men at bruge 30 timer i transport for at komme frem til øen samt tilsvarende tid for at komme hjem igen, gav udfaldet at jeg valgte at blive hjemme, da jeg ikke  havde oseaner af ferie, som jeg kunne bruge af.

Som de fleste der løber ultratrail ved, så går man jo straks igang igen med at finde et nyt løb. Jeg overvejede Trans Gran Canaria! Samme område som Trans Vulcania, direkte flytid derned på 5 ½ time, WOW det hopper jeg på, men så ind fra siden kom Henrik Leth Jørgensen, men en opdatering på FaceBook om et løb i det nordlige Sverige, dette løb blev afholdt  i midten af juli, hvor jeg vidste jeg havde ferie, så jeg spurgte Vibeke om jeg skulle droppe de "varme" løb og derimod lave en familie tur til Lapland med en indlagt løbetur på 100 km - Sweden Sky Race. Det blev planen og vi fik hurtigt bookede hotel og fly, så vi vidste at vi havde styr på det hele til vores sommerferie tur.

Men når man så har helt styr på sin plan for 2014, med følgende fem løb
Fruens Plantage 6 timers løb
Fyr til Fyr
Gendarmerstien
Sweden Sky Race
Trailman 50 miles

Syntes jeg at der manglede et løb i maj måned, så jeg undersøgte Hammer Trail samt muligheden for at komme til Bornholm med  færgen fra Køge til Rønne, og fandt ud af, at jeg kunne få en billig billet, der passede perfekt med tidspunkterne til løbet - så var spørgsmålet skulle det være 50 eller 100 miles, de to andre distancer var udsolgt, og efter to i træk med 50 miles tænkte jeg at det var på tide at prøve en 100 miles, vidste at jeg kunne løbe en 50 miles, men en 100 miles ville være det længste jeg nogensinde havde løbet, hvis jeg gennemførte løbet, hvilket jeg regnet med jeg ville!

Starten gik klokken 12  fredag d. 2. maj og jeg var helt parat - gode ben, nye sko, det blå Salomon tøj  og vejret var intet mindre end fantastisk -hvad kunne gå galt :-) Vi skulle starte med at løbe to korte "start runder"  rundt om Hammer sø samt et lille smut op over sporene ved  Opal søen . Det  gik godt. Andreas Carlsen og jeg lagde os i spidsen fra begyndelsen af. Det foregik i et anstændig tempo, jeg havde indstillede mit Garmin Fenix til Ultratrack så den kun opdaterede en gang hvert minut istedet for hvert sekund, som jeg normalt løber med. Så tempoet holdt jeg ikke øje med, men mere følelsen i kroppen, og letheden i ben/fødder - det gik let og smertefrit de to runder.
Da jeg løb ud på den rigtige Hammer Trail runde, var min strategi bare at holde et anstændigt tempo den første runde og se anden runde an, når den meldte sin ankomst, og derefter lade løbe udvikle sig efter ens dagsform.
Det gik overalt forventning, ruten var meget let at løbe og de nye stykke i Vang var virkelig i top klasse. Da jeg ramte Hammerknuden meldte den hård og brutale del af  Hammer Trail ruten, syntes egentlig også denne del blev løbet med overskud - løb de fleste bakker og nedad fik den bare frit løb. Da jeg kom rundt efter 1. runden, lavede jeg et langsomt depot, hvor jeg fumlede lidt med låget til mine softflasker og ikke mindst kanderne med vand og energidrik og egentlig havde jeg her mest lyst til at gå i baren og drikke og spise, ikke fordi jeg var specifik sulten, havde faktisk på første runde spist en GU gels og fire CLIFF shotblocks, så var helt ovenpå med energi, men mere fordi der var en lille gut i "kommando centralen ", der sagde, at det nok ikke var idag Kenneth Kofod skulle ud på den helt lange distance, jeg valgte selvfølgelig at ignorere denne lille gut og løb glad afsted igen, og nået lige at hilse på Andreas, der var på vej ind i depot. Men da jeg løb op og ned af de tre opløb til Hammer fyr slog det mig at det seriøst ikke var idag jeg skulle løbe langt, følte at jeg var gået igang med en omgang bakkeintervaller på Åsen, hvor man også løber op og ned af de samme skrænter for at jage højdemeter til bentøjet. Jeg fik slået "race mode" på igen og løb videre og forsøgte at se frem til Vang og de fede spor derude, men da jeg løb ned til Hammer havn, kunne jeg mærke at det ville være tosset at løbe videre - jeg gad simpelhen ikke at løbe så langt i dag!! Speciel følelse når man ellers elsker at løbe langt i flot og udfordrende natur! Men hele optakten til løbet havde klart ikke været god nok og jeg var mental ikke klart nok til at forsætte og tæske min krop i stumper og stykker.
Så  beklager Kim og Jakob og resten af Tejn der elles havde lavet så godt et arrangement  - men "kommando centralen" havde talt - DROP DET KOFOD!!!  Så jeg gik stille og roligt op ad asfalt bakken til målområdet og forsøgte lige at ringe til Vibeke og fortælle hende at jeg ikke løb løbet færdigt, da jeg på ingen måde havde hovedet med mig i dag til så lang en tur.

Spørger jeg mig selv om jeg har fået noget ud af løbet, er svaret klart ja! - og denne viden ved jeg vil blive brugt til fremtidige løb :-)

1 kommentar:

  1. Det er sjovt med psyken som både kan være ens bedste ven og værste fjende...glæder mig til at se dig at give psyken igen i Sverige.

    SvarSlet