Tre dele -  en enhed

Under dagens lange grundtrænings tur, kom tankeren hen på det tøj jeg løb i på turen: Salomon S-LAB exo zip tee med tilhørende S- LAB exo twinskin shorts samt S-LAB advanced SKIN HYDRO 5

For et lille stykke tid siden, var jeg så heldig at få sådan et sæt bestående af de tre ovennævnte dele. Det første jeg lagde mærke til da jeg hoppede i trøjen var at den sad meget tæt på kroppen, bukserne  have ligeledes en meget tætsiddende inder buks med en løs shorts uden på - iført tøjet så man meget race parat ud :-)
I forhold til tidligere udgaver af denne opsætning havde Salomon virkelig funder frem til at skære af vægten, på både trøjen og ikke mindst bukserne - de tidligere bukser var meget tunge.
Den første tur jeg løb i sætte var uden tasken på, hvilket fik mig til at føle mig som en cykelrytter uden cykel! Med så tætsiddende en trøje på, tænkte jeg, at jeg heller måtte skrue op for tempoet :-) Efterfølgende tog jeg en tur ud i Salomon Store og købe en matchen blå singlet, der havde et mere løstsiddende snit. Dette setup synes jeg er super til de korter ture uden taske og div. udstyr og efterlader en med et mere "løst udtryk", hvilket jeg godt kan lide på mine hverdagsture.

Men på dagens lange grundtræningstur - 38 km på de lokale spor ved Vallø og Strøby Egede, kom jeg pludselig på den tanke, at dette sæt i og for sig, var lavet som en enhed, bestående af tre dele. Tasken der er lavet som en vest og sidder tæt på kroppen, passer perfekt på S-LAB trøjen  og efterlader intet overflødigt stof, der kan dingle i modvinden, eller evt. medvirke til gnid sår, desuden bliver det også let at tage en lille let regnjakke ud over både taske og trøje, hvis det skulle blive nødvendigt, qua det tætte snit. På ryggen af trøjen er der det klassiske Salomon EXO mønster, jeg fornemmer dette får tasken til at blive på sin plads og ikke danser rundt, hvis der er vægt i taskens store rum.
Tasken er virkelig gennemført på detalje plan, med en masse lækre og brugbare lommer, de medfølgende soft flasker er ligeledes en lille genistreg - Lav vægt, let at drikke af, let at få fyldt op og ikke mindst lyden af vand der skvulper rundt er helt væk - DEJLIGT :-)
Shortsene har en høj elastikbånd der går lidt op på maven, dette bånd er på den nye udgave udstyrede med små lommer hele vejen rundt - evt. til energi eller sine værdigenstande. Dette bånd er også med at til at holde shortsene på sin plads, således at de ikke ryger ned, når det går stærkt nedad. De løse ydreshorts synes jeg personligt er en fed detalje, det er ekstra vægt! Men denne ekstra vægt vil jeg gerne have for et mere løst udtryk lige netop her, således at det hele ikke ser så stramt ud :-) Desuden er dette bånd også med til at sætte en stopper for trøjen, der godt kan krybe lidt op ved løb, men aldrig så meget så man laver den frække med lidt bart maveskin ;-)  

Men jeg kunne ikke lade være med at tænke på hvordan fremtidens Salomon trøjer og tasker kommer til at se ud! Et lille hint fik jeg dog fra  Moses aka. Trailløberen der via sit arbejde i Salomon  var  en tur forbi Salomons hovedsædet for nydeligt, for at se på de nye produkter, der kommer i handlen om et stykke tid - og det ser bestemt spændende ud!!
Men jeg tænker at Salomon på et tidspunkt i fremtiden vil laver en fuld integrerede trøje/vest med lommer til dunke på fronten samt lommer bagpå ( som det kendes fra cykeltrøjer) til div. udstyr.
Eller måske endnu mere vildt  - De laver en fantomdragt, hvor shorts, trøje og taske er ud i et ..... men hvem ved - VI SER TIDEN AN ... og i mellemtiden løber vi nogle fede tur i naturen og drømmer os ud i de vilde løbeeventyre - med fantomdragt eller ej :-)

Trail Freak!!

Trail Freak er Vivobarefoot's nye skud på deres Trailsko stamme.

Hvordan er så den nye i forhold til de gamle modeller - Neo Trail og Breatho.

Neo trail blev for mit vedkommende et rigtigt godt bekendtskab, da jeg først gang løb i dem. Super sko med en dejlig pasform og sad rigtigt godt på foden selv ved nedløb med høj hastighed, desuden var der godt greb i underlaget når det blev løst og mudret. Dog havde bunden ikke den selvrensende egenskab, der kendetegnet et godt mudderdæk fra MTB verden, så ved rigtig sejt og meget mudder bliver skoen som et slick dæk med intet greb og er pakket helt tæt med mudder. Men ved sådanne underlag, kan man kun anbefale BareGrib 200 fra Inov8.

Jeg fandt også hurtigt ud af at Neo Trail ikke var speciel god til at dræne vand, der var komme i skoen ved passager i vandløb. Meshforet er meget tætvævet og behandlet med en imprægnering således at overdelen er vandafvisende.

Så da Vivobarefoot lancerede deres efterfølger til Neo Trail - Breatho. Skyndte jeg mig at få fat i et par. Det første jeg lagde mærke til på Breathoen var at skoen ikke greb ligså højt om foden som NeoTrail - man bemærkede hurtigt den meget løser fornemmelse i skoen end ved forgængeren, men tilgengæld havde Vivobarefoot fået løst problemet med dræning af vand samt øget skoens åndbarhed ved at ændre meshfor, til et noget mere åndbart. Klart en forbedring, eneste lille hage ved skoen var at den kunne føles, som om den ikke sad særlig godt fast på ens fod, pga det lave instep i skoen. Men på trods af det blev det netop den sko jeg valgte til mange af mine Ultra tailløb i 2013 - Fyr til Fyr 60 km, Hammer Trail 50 miles, Zugspitze Ultratrail 100 km samt Molsruten 60 km, og på ingen af løbene fortrød jeg mit skovalg.

Så da Vivobarefoot kom med deres nye Trail Freak, måtte jeg jo prøve den. Så her kommer den hurtige dom efter kun nogle få ture i den - Sådan skal den jo skære!! , Skoen sidder meget bedre på foden end en Breatho, næsten som en NeoTrail, den er blevet letter end Breatho, som var letter end den første NeoTrail. Noget som man bemærker når det går op ad - lettet sko er bare bedre opad, og ved tekniske nedløb er man ikke oveladt til tvivl om skoen bliver på ens fod, for den sidder hvor den skal og efterlader en med følelsen af at man har den fulde kontrol og bare kan give los nedad.

Bunden har Vivobarefoot ikke ændret på, hvilket i og for sig er OK da det er en god bund der virker på næsten alle underlag, bare ikke meget mudret spor.

Så TrailFreak kan klart anbefales, hvis man er til flade trailsko uden EVA bund. Er ret sikker på at den bliver min makker på året kommende udfordringer - HammerTrail 100 m, Gendarmer Stien, Sweden 24Skyrace samt Trailman 50 miles. 

Ultraløbet Fyr til Fyr version 2.0

Ultraløbet Fyr til Fyr version 2.0

Sidste år ved samme tid ( beg. af april) stod 100 ultra trailløbere incl. undertegnet parat til at løbe fra Dueoddes fyr til Hammer fyr i alt 59 km i blandet terræn med hovedvægt på gode spor og enkelte kilometer på asfalt.

Men i år stod der næsten tre gange så mange løbere ved start linjen! Vildt at opleve så stor tilgang til løbet - fedt!

   

Mit mål for løbet var at løbe under 5 timer og derved slå min tid fra sidste år. Jeg vidste at min form var bedre end sidste år, så målet virkede inde for rækkevidde, et hurtigt kig ned ad startlisten afslørede nogle gode løbere, hvoraf en af dem vidste jeg fra tidligere løb, var en hurtig herre, og  der skulle grave dybt, hvis jeg igen i år skulle vinde løbet.

Startskudet lød og jeg havde i forvejen lige fundet den hurtigst vej  ned til stranden, således at jeg ikke lavet samme fejl som sidste år, hvor jeg troede, at den hurtigst vej var  lige ud, når man kom op over den første lille sand bakke.

Da vi ramte stranden tog Jesper teten og skruede op for tempoet, jeg valgte at holde mit eget tempo, da jeg vidste, at vi skulle ud på nogle  teknisk  sten stykker ved Nexø, så  jeg tænkte at her kunne jeg lukke hullet op til Jesper. Da vi kom til Nexø skete noget af det værst tænkelige for en ultraløbere -ondt i maven! Så da jeg ramte de tekniske spor efter  Nexø måtte jeg sætte tempoet ned og vinke helt farvel til en yderest velløbene Jesper Noer. Herfra gik det ellers på gode spor til Årsdale, hvilket desværre blev overskygget af dårlig fornemmelse i maven, men  tog lige kontakt til chefen og fik at vide jeg bare skulle samle fokus og komme afsted mave problemer eller ej . Da jeg løb ind i Svaneke, hvor det første depot lå, havde jeg stadig alle mine fire GU gels, som jeg havde taget med i min taske og jeg mærkede lige på mine nye Salomon soft flasker, og kunne hurtigt konkludere at jeg godt kunne klare mig med væske til andet depot i Gudhjem, så jeg løb lige igennem første depot og forsøgte at glemme smerten i min mave, og bare fokuser på at få fødderne til at flytte sig så hurtigt som overhoved muligt, desuden lykkes det også at indtage en gel efter depot nr. et.

Det er som bekendt ikke let at indtage energi, når man har mave problemer, men vidste bare at det var nødvendigt, hvis jeg skulle komme igennem, så ned røg en GU gel.  Lige inden jeg løb ind i depotet i Gudhjem, var det som om at førerbunkeren havde fået overbevist min mave, at den skulle opføre sig ordentligt. Jeg fik fyldt mine tomme soft flasker og drak to kopper cola og så ellers afsted -  ud på de sidste 20 km!

 Jeg kunne nok godt regne ud, at mit energi og væske indtag ikke var lige efter bogen, 1l vand og 1 gel på 39 km terræn løb, men skidt med det, nu var jeg kommet 2/3 igennem løbet på næsten ingen ting og tanken om de kommende spor fra Gudhjem til Hammer knuden fik  løbesmilet frem på mine læber, uagtet om der var energi nok til resten af turen eller ej. Denne del af ruten indeholder nogle gode knolde og ikke mindst  nogle af løbets smukkeste passager.

Ved 42 km så jeg på mit ur for at tjekke om jeg ville nå mit mål, sidste år løb jeg denne distance på 3:27 men i år viste mit ur 3:03 -" YES Kofod"  du slå din egen tid fra sidste år!  Vidste godt der var 17 km endnu så jeg tog den anden og sidst gel for at få lidt energi. Da jeg løb ind Allinge var jeg nok godt klar over at Jesper var kommet i mål, men at skulle løbe fra en så god løbere på en dag , hvor ens energi indtag på ingen måder spillede max ville klart havde været utopi. Jeg valgt at skrue helt ned for tempoet og lunte afsted i et stille tempo, jeg ville nå mit mål om at slå min tid fra sidste år.

 Da jeg løb/gik op ad løbet sidste stigning blev jeg helt glad i låget over at være tilbage på Hammerknuden - Det var fedt igen at løbe og gennemføre et langt løb på Bornholm, må  indrømme at lige præcist Bornholm og især det nordlige Bornholm har været med til at give én så mange uforglemmelige løbe oplevelser igennem de sidste tre år, hvor jeg har løbet ultra trailløb og har  klart været med til at forme den løber jeg er i dag.

Fyr til Fyr 2014 blev overordnet set et godt løb for mig - Jeg slog min tid med 20 min fra sidste år, selv med en seriøs mavekrise under løbet, ruten var igen super flot og afvekslende, så man på intet tidspunkt gik i tomgang, desuden var det også fedt, at opleve så mange løbere til et ultra trailløb og så mange der sikkert er taget hjem fra Bornholm med følelsen af at havde overvundet nogle fysiske og psykisk grænser.

Mit udstyr til løbet:

Jeg skulle selvfølgelig lige afprøve en ny sko til løbet. MERRELL  ascend glove. Desværre levede den slet ikke op til min tro følgesvend Vivobarefoot Breatho, men så lærte jeg det 😊 

Shorts: Salomon S lab exo skin. Super let shorts der bare virkede som den skulle.

T-shirts: -Salomon Slab exo skin. Rigtig lækker løbetrøje der sidder helt tæt så det er intet der slasker efter en.

Undertrøje. CEP langærmet svedundertrøje. Meget let og meget komfortabel trøje.

CEP læg sleevs - det virker bare på de lange løb, fik på intet tidspunkt kramper i læggene.

Sokke: smartwool tåsokker, der efter løbet var slidt ned - havde dog løbet Zugspitze i 2013

Tasken: Salomon hydro 5 Slab med soft flasker. Er blevet meget glad for taskens komfort og dens mange fede og gennemtænkte detaljer, desuden er soft flaskerne virkelig gode at anvender under løb, da de er placerede således at man kan drikke af dem uden at skulle tage dem op.    

Ur: Garmin Fenix