søndag den 15. juni 2014

Danish Sports Academy 

Billede tager af Team Citronmåne.
En dejlig sne beklædt vinterdag deltog jeg i den første udgave af 6. timers løbet i Fruens Plantage, fik løbet 58, 5 km med 3300 højdemeter på de 6 timer og det udløste en præmie som var et gavekort til en Fysiologisk test hos Danish Sports Academy. 

Gavekortet røg op i et skab og gik lidt i glemmebogen. Min træning har som udgangspunkt været struktureret således at jeg har haft fokus på grundtræning - hård, moderat og let samt div. bakke intervaller og bakke spurter. Træningen har på ingen måde været sat i skema med fast struktur og planlagte gentagelser, men mere været baserede på min fornemmelse i benene, kroppen og fødderne samt hvilke løb jeg skulle løbe.
Men her på det sidste har jeg haft lyst til at få sat nogle "tal" på ens fysik samt set ens træning lidt efter for at optimere og forbedre ens præstationer. GAVEKORTET - tænkte jeg! 

Fik kontaktet Danish Sports Academy for en Fysiologisk løbetest og fik en tid. 




Folkene bag Danish Sports Academy, virkede jvf. deres hjemmeside www.danishsportsacademy.dk 
som nogle kompetente folk. så jeg tog derind med en forhåbning om at blive lidt klogere på min fysik. 

Sidste gang jeg var til en ligende en test var da jeg trådte lidt MTB pedal i 2005, det jeg husker fra den test var - MASKEN !!! som tidligere astmatiker har jeg det ikke så godt med  skulle trække vejret igennem en gummimaske, frygten for ikke at kunne få luft !  men for at måle ens maksimale iltoptagelse, så er det vejen man skal gå, og det er egentligt kun ubehageligt lige før man rammer MAX! ved den sidste test - maxtesten.  

Jeg klædte om til mit løbetøj, og var faktisk lidt nervøs for at skulle løbe på en løbebånd, ikke noget jeg normalt plejer at kaste mig ud i.  Jeg havde valgt at tage mine gamle og godt brugte Bikila Fivefingers på, da de var det eneste rene og nok mest egnet sko til et løbebånd jeg har i mit sko arsenal. Jeg  blev grundigt sat ind i testens praktiske forløb og gik i gang med den først test, den sub-maksimale test. 
Praktisk gik den ud på at løbe stabilt i 6 min. på et givent tempo, og efter de seks minutter en lille pause, hvor ens laktat bliver målt - et lille prik i fingeren og en dråbe blod ud på et lille måleapparat, hvorefter man skulle løbe igen i 6  min, nu bare 1 km /t hurtigere end før. Jeg begyndte på 15 km/t og fik tre ture på båndet op til 17 km/t hvor mit laktat niveau steg.



Den anden test var en maksimalt test. Her var udgangspunktet 17 km/t i 2 min hvorefter løbebåndet blev hævet med 2% stigning, hvert 2 min. Jeg kom op på 6% stigning, hvorefter jeg fik "masken"!! - fornemmelsen af ikke at kunne trække vejret ordentligt. Nok egentlig ret logisk da man er oppe i det meget anstrengende område på en BORG skala og kroppen og hoved gisper efter luft, som man ikke føler man kan få igennem en tætsiddende maske. Er dog ret sikker på at man nok godt kunne havde holdt den lidt længere på de 6% stigning, hvis jeg havde prøvet testen før. 

Hvad har jeg fået ud af testen? 

Jeg har fået en "videnskabelig" tilgang til mit løb og derigennem fundet frem til mine svage og stærke sider, således jeg ved hvad jeg skal arbejde med for at kunne præstere bedre til kommende konkurrencer. Et er sikkert jeg skal klart havde lavet en opfølgende test engang i september eller oktober for at se om jeg har rykket på mine fysiske parameter som kunne forbedres. På det tidspunkt vil jeg kende test metoden og jeg vil kunne sammenligne resultater af de to test og få et svar på om jeg har gået rigtigt til min træning. Prisen for en sådan test er 1400 kr. Personligt synes jeg det er mange penge, men omvendt synes jeg at man få en stor indsigt i ens fysiske kapacitet, og mange løbere, mig selv incl. bruger raskt væk samme beløb på div. løbegadgets 

Så jeg kan klart anbefale en tur i testens tegn og op på løbebåndet for at finde ens fysisk kapasitet. Danish Sports Academy  kan i den forbindelse klart anbefales, men jeg ved også at der finders mange andre kompetente folk derude der også driver lignede testcenter, så find evt  et i dit nær område.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar