onsdag den 19. februar 2014

Velkommen til Kofods trailrun

Velkommen til Kofod's trailrun

Dette er en løbeblog, med fokus på ultratrailløb samt de projekter jeg løber rundt og arbejder med, det gælder selvfølgelig både test af forskelligt udstyr og forskellige tilgange til træning.

Som udgangspunk kan jeg oplyse, at jeg er tilhænger af så minimalistisk fodbeklædning som muligt, således at jeg kan mærke jorden, jeg løber på og derigennem opnå mere fart og fornemmelse for underlaget, og ikke mindst få de fedeste løbeeventyr, som der er i naturens udfordringer. Jeg må erkende, at jeg er et konkurrence menneske, men synes at trailløb og især ultratrail klart er mere et løbeeventyr man udfordre sig selv med, for dels  at se hvor ens fysisk og psykisk grænser går samt at opleve den rå og smukke natur.


Mit løbe CV

 2009
Dette var året hvor jeg løb mit første flade landevejs maraton, i tiden 3 timer og 11 min.  Det var Københavns maraton. Det var ikke nogen succes da, jeg måtte gå i mål de sidste seks kilometer, da min hoftebøjer ikke ville som jeg ville .... løbe!!

Efterfølgende tænkte jeg meget over løb, nu havde jeg de sidste 10 år kørt MTB uden nogen skader, så  hopper jeg i løbeskoene og vupti  så var jeg skadet -  Hvad sker der tænkte jeg!
Fandt ud af at jeg havde motoren til at løbe en god maraton tid ( holdt et pace på 4:00 indtil 30 km) men min krop var på ingen måder parat til at løbe og ikke mindst løbe i så lang tid, normalt var det ikke et problem at cykle hårdt i tre timer, men løb er noget helt andet end cykling. ... det lærte jeg på den hårde måde :-)
Jeg tog en lang pause og efterfølgende begyndte jeg roligt op igen og løb nogle små cross løb i pigsko, pludselig oplevede jeg det som jeg altid havde elsket ved MTB sporten - at være og dyrke idræt i naturen. Men desværre er der kun cross løb i vinter halvåret, så da foråret meldte sin ankomst, så stoppede de gode cross løb, og hvad gøre man så ? - man ser sig om og begynder at løbe i det terræn som man trænet i op til cross løbene og pludselig fandt jeg ud af at jeg løb trail, og det kan man så sige at jeg har gjort siden.

2010 
Vandt kort cross duoathlon i Helsingør- 3 km crossløb 12km MTB og 3 km crossløb

Vandt Villa Galina 10,1 km i skov i tiden 37:17 

2011
6 timers løb i Albertslund, stoppede efter 5 timer på 60 km. Målet var at løbe 60 km i fivefingers

2012 
Hammer trail 50 miles. Kom ind på en 3. plads i tiden 9 timer og 6 min. løb i Merrell Trailglove

Skovmaraton i Hvalsø - 42 km i skov blev nr. 5 i tiden 3 timer og 9 min. Løb i Fivefingers Spryidon

2013 

Vandt ultraløbet Fyr til Fyr - 60 km trailløb på Bornholm  i tiden 5 timer og 6 min. løb i Vivobarefoot Breatho

Vandt Hammer trail 50 miles ( 85 km da jeg fik løbet 5 km forkert + en tid straf på 10 min) i tiden 8 timer og 56 min. Fik løbet de 50 miles på 8 timer og 25 min. jvf mit Garmin ur. Løb i Vivobarefoot Breatho

Nummer 39 til Zugspitze Ultratrail 100 km med 5500 højdemeter i tiden 14 timer og 48 min. Løb i mine Vivobarefoot Breatho

Nummer 8 til Ultraløbet Molsruten. 60 km i let terræn i tiden 4 timer og 36 min. løb i Vivobarefoot  Breatho